Yderligere information om Aarup Bio:
Kan man se 3D film (med briller) i Aarup Bio?
  Ja, Aarup Bio er en 3D biograf og benytter Dolby 3D med genbrugsbriller, så briller skal afleveres igen, når filmen er slut. Kig i vores program for at finde aktuelle 3D film.
Kan man købe gavekort til biografen?
  Ja, man kan sagtens købe gavekort til en eller flere personer. Blot henvend dig til personalet i biografen. Butikken er normalt åben en halv time før en forestilling.
Skal jeg bestille billet?
  Til en almindelig forestilling er det normalt ikke nødvendigt at bestille billet. Vi kører med unummererede billetter, dvs. at den der kommer først får først lov at vælge plads. Til særarrangementer, Mad og Film, Premierer mv. skal der reserveres billet. Det vil fremgå af vores program og annoncering.
Kan jeg købe en hel forestilling?
  Ja, der er mange foreninger og firmaer, der benytter sig af at købe en lukket forestilling. Hvis vi har filmen hjemme er det normalt det billigste. Vi giver også gerne gode råd og vejledning om at bestille en film hjem til en lukket forestilling. Kontakt en i bestyrelsen og få et tilbud.
Viser I reklamer i Bio?
  Ja, vi har i Aarup Bio et samarbejde med Vestmedia, hvor vi viser lokale reklamer. Er dit firma også interesseret i at komme på det hvide lærred, så henvend dig til bestyrelsen.
Desuden viser vi trailere for kommende film i Aarup Bio.
Er Aaarup Bio med i Biografklub Danmark?
  Ja, rabatkuponer fra Biografklub Danmark kan benyttes i alle landets biografer - og naturligvis også i Aarup Bio. Vi tilstræber at vise alle Biografklub Danmarks film i Aarup bio.
Hvorfor kan man ikke købe popcorn i Aarup Bio?
  Personalet i Aarup Bio består af frivillig ulønnet arbejdskraft. Da popcorn erfaringsmæssigt sviner meget i salen, har vi valgt ikke at sælge popcorn i vores kiosk, så slipper vi for at rydde op! Af samme grund vil vi gerne opfordre til, at du rydder op efter dig inden du går.
Hvordan bliver jeg aktiv medlem?
  Som nævnt, består personalet af frivillige hjælpere. Vi kan altid bruge en ekstra hånd. Så hvis du har lyst til at hjælpe med at sælge slik og billetter, eller har lyst til at blive operatør, så henvend dig til personalet i biografen.
Du kan også kigge i vores folder om Aarup Biografforening, her finder du bl.a. en indmeldelsesblanket.
Hvad er normalt program i Aarup Bio?
  Normalt viser vi en film en uge ad gangen fra mandag til og med søndag. Normal spilletid for en voksenfilm er 19.30. Ved film for det yngre publikum, starter filmen gerne kl. 19.00. Den første weekend i hver måned har vi normalt en børnefilm, som bliver vist kl. 16.00 både lørdag og søndag.
Herudover viser vi normalt ugens film som formiddagsforestilling - typisk torsdag kl. 10.00.
En gang om måneden viser vi gerne en "smal" film fra et land, man normalt ikke ser så mange film fra. Så serverer vi smagsprøver fra det pågældende land efter filmen. Det kører under navnet "Mad og Film"
Kan jeg betale med DanKort i Aarup Bio?
  Ja.