Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 24. august 2015
 
Canadisk / amerikansk Mad & Film
Wild - Fredag den 28. august kl. 19:30

Efterårets første Mad & Film i Aarup Bio er med den amerikanske film Wild.
Filmen vises i samarbejde med den canadisk/amerikanske venskabsforening CANUSA. Ønsket var egentlig en canadisk film, men dem er der ikke så mange af på det danske marked.
Efter filmen serverer vi mad med relation til USA/Canada. Maden serveres ved de hyggelige caféborde i biografsalen.
Det koster 125 kr. for både film og mad. Hertil kan der købes diverse drikkevarer, som kan nydes til både film og mad.
Hvis du vil deltage, så må vi bede dig reservere billet - af hensyn til maden. Vil du kun se filmen (uden mad) koster det 70 kr. og du behøver ikke reservere plads.

Kort om filmen: En stor, personlig sorg sender Cheryl Strayed ud i en nedadgående spiral af stofmisbrug og galopperende utroskab. Efter sin skilsmisse beslutter Cheryl at viske tavlen ren. Uden nogen erfaring med friluftsliv begiver hun sig alene ud på en 1600 km lang vandring fra Mojaveørkenen til Pacific Northwest. Den barske tur bliver skelsættende for Cheryl, der genfinder sig selv og sin indre styrke undervejs.

Læs mere om efterårets Mad & Film på vores hjemmeside


Plakatkunst i Bio
Søndag den 30. august kl. 11:00
I anledning af Sports- & kulturdage i Aarup inviterer Aarup Bio indenfor til en dag i plakatkunstens navn!
Er du mellem 14 og 25 og har lyst til at lave din egen kunst - lavet ud af de fine gamle plakater, der har ligget på loftet i Aarup Bio - så mød op til en hyggelig og lærerig eftermiddag.

Vær samtidig med i konkurrencen om at lave den pæneste, sjoveste eller mest kreative ting ud af plakaterne.
Aarup Bio udlodder 5 + 3 + 2 fribilletter til Aarup Bio til de 3 bedste værker.

Udover plakatkunst byder vi på lidt musik, film samt både noget spiseligt og drikkeligt...

Coach og underviser i almindelig og intuitiv malerkunst Tina Baumann vil stå for instruktionen.

Tilmelding er nødvendig - enten her på siden - eller på tlf. 27 81 33 11.
Det er gratis at deltage.
Læs mere om arrangementet her...


Børnefilmklub - efterår 2015
Nu starter efterårets Børnefilmklub

Igen i dette efterår tilbyder vi film til spotpris til de unge mennesker.
Der er 2 spor: 6-9 år og 10-13 år. På begge spor viser vi 3 film for 100 kr., og filmene vises onsdage om eftermiddagen kl. 16.
Du kan stadig nå at tilmelde dig... eller dit barn! Blot mød op til første forestilling - med 100 kr.

Programmet ser sådan ud:
Spor 1: (6-9 år)
9. september 2015 - Klokkeblomst og Ønskedyret
21. oktober 2015 - Det magiske Hus
11. november 2015 - Sangen fra havet

Spor 2 (10-13 år)
16. september 2015 - Antboy - Den Røde Furies hævn
28. oktober 2015 - Hjem - 3D
18. november 2015 - Min Søsters Børn og Guldgraverne

Læs mere om filmene og tilmelding her...


Kommende film
I de kommende uger har vi følgende film på plakaten:

24/8-30/8: Guldkysten - Om dengang Danmark stadig havde slaveri
28/8: Mad & Film: Wild - En enlig kvindes vandring gennem Amerikas bjerge
31/8-6/9: Comeback - Anders W. Berthelsen spiller stand-up-komiker der ikke længere har succes
5/9-6/9: Minions - 3D - Filmen med de sjove små enøjede fyre fra Grusomme Mig
7/9-13/9: Pixels - New York angribes af en hær af computerfigurer!
11/9: Mad & Film: Testament of Youth - Om en ung kvindes forfatterdrømme under 1. verdenskrig
14/9-20/9: Sommeren '92 - Filmen om den danske fodboldsejr i 1992


Se alle spilletider, omtale og priser på www.aarupbio.dk


Mød os også på Facebook...
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.


Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Du får denne mail, fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.