Nyhedsbrev fra Aarup Bio den 29. januar 2020
 
Børnefilmklub - forår 2020
Nu starter forårets Børnefilmklub

Igen i dette forår tilbyder vi film til spotpris til de unge mennesker.
Der er 2 spor: 6-9 år og 10-13 år. På begge spor viser vi 3 film for 150 kr., og filmene vises onsdage om eftermiddagen kl. 16.

Programmet ser sådan ud:
Spor 1: (6-9 år)
19. februar 2020 - Den Lille Afskyelige Snemand
18. marts 2020 - Blinky Bill på eventyr
22. april 2020 - Dronningens Corgi

Spor 2 (10-13 år)
26. februar 2020 - Angry Birds 2
25. marts 2020 - Valhalla
29. april 2020 - Familien Addams

Program og tilmeldingsskema er netop nu ved at blive omdelt på skoler i Aarup og omegn.
Men allerede nu kan du læse mere om filmene og tilmelding her...


Fransk Mad & Film: Le Mans '66
Torsdag den 6. februar kl. 19:00
Efter en pause på et par år, prøver vi at genoplive konceptet med Mad & Film.
Denne gang med den populære franske film Le Mans '66. Inden vi starter filmen, serverer vi en gang Franske Hotdogs og holder baren åben for køb af drikkevarer.
Da det er en lang film, holder vi et "pitstop" halvvejs, så man kan tanke op i baren...

Om filmen: Da den italienske bilfabrikant Ferrari afviser at lade sig opkøbe af amerikanske Ford Motors og tilmed tilsviner ejeren Henry Ford II, sværger denne at slå Ferrari ved at bygge en bedre racerbil og vinde Le Mans-løbet. Han indhenter bildesigneren Carroll Shelby til projektet, men problemerne opstår, da Shelby insisterer på at bruge den uregerlige, men også uforlignelige Ken Miles som Fords kører.

Husk at reservere billet senest tirsdag, hvis du vil spise med...
Du kan reservere plads til torsdagens film her...


Vinterferie - Ellevilde Ella
Hele uge 7

Det ser ikke ud til, der kommer sne på kælkebakken i vinterferien!?
Så brug hellere tiden på en tur i biografen!
Her viser vi animationsfilmen Ellevilde Ella.
Vi viser filmen alle dage i uge 7:
Se spilletider på www.aarupbio.dk

Om filmen: Ella og hendes bedste ven Mikkel er i gang med at opsætte en cirkusforestilling i kvarteret, da den seje dreng Morten flytter til området. Mortens lege imponerer Mikkel, og han bruger nu mere tid sammen med Morten end med Ella, der nu føler sig udenfor. Da hun tvinger Mikkel til at vælge mellem hende og Morten, løber han hjemmefra, og nu må Ella og Morten samarbejde om at redde deres venskab.


Øvrige film i Aarup Bio...
Vi har booket film frem til marts:

Fra 30/1: 1917 - Britiske soldater forsøger at forhindre et bagholdsangreb under første verdenskrig.

Tor d. 6/2: Mad & Film: Le Mans '66 - Da Ford ikke kan købe Ferrari, så må de udfordre dem...!

Fra 8/2: Ellevilde Ella - Ella vil lave en cirkusforestilling med tryllekunster, men...!

Fra 18/2: Klovn - The Final - Vi er nået til sidste kapitel i trilogien med Casper og Frank.

Fra 27/2: De forbandede år - Dilemmaet med hvilken side man som dansker skulle vælge under 2. verdenskrig.


Du kan se hele vores program med priser og spilletider på www.aarupbio.dk
OG her må du også gerne reservere billet!!


Mød os også på Facebook...
Her er du velkommen til at kommentere og anmelde film.


Venlig hilsen
Aarup Biografforening

Film skal ses i Aarup Bio

Du får denne mail, fordi du er tilmeldt vores nyhedsbrev.
Du kan afmelde nyhedsbrevet her.